De tolv tegns Kærligheds mysterier

Tvillingerne er ikke holdt op med at have brug for den, eller ønske den, men når kærligheden bliver en hindring for deres frihed, kaster de den staks til side, og glemmer dens varme og tryghed, uden at bekymre sig om at de måske farer vild, og ikke vil være i stand til at finde hjem igen.

Nu har det symbolske barn nået puberteten, og sjælen har udviklet sig til Krebsens stade, hvor den svæver mellem barndom og voksenalder, længes efter at blive voksen, og samtidig vægrer sig ved at gå over til den anden side.

Krebsen fremkalder atter bevidstheden om de negative, feminine og reflektive Nattekræfter.

Men denne anden oplevelse af natten er blandet med en ny, rigere og endnu mere sensuel følelse som på Tyrens tidligere niveau blot var en poetisk inspiration, endnu ikke en sand virkelighed, for årstiderne er skiftet.

Det vågnende forår er blevet til en skærsommernatsdrøm i al sin blomstrende og duftende skønhed.

Nu svinger den sårbare, humørsvingende pubertetssjæl mellem barnlig afhængighed og den vanvittigt besværende, lokkende voksne verden, hvordan er det at være mand eller kvinde?.

Dette udtrykkes smukt i eksperimenterne mellem menneskers og alfers verden i Shakespeares berømte klassiker. Er det trist eller muntert komedie eller tragedie?

Ligesom Puk observerer den ungdommelige Krebs de voksne mennesker omkring sig, og fatter med uhyggelig skarpsindighed alt hvad der ses og høres.

Men denne voksne, materielle verden, der så nøje overvåges, vidner om hyppig desillusionering.

Og derfor er Krebsens drømme urolige, så Krabben græder om natten, og undertiden henter den gamle teddybjørn frem fra skabet, og krammer den når ingen ser det.

Ligesom Krebse mænd og kvinder, er unge i puberteten og selv lige så mystificerede over deres skiftende stemninger som deres familier er. Men disse rædsler er særdeles virklige for Krebs, der frygter at modenhed vil betyde at de mister den tryghed, de har kendt hos forældrene, især moderen.

Vil fremmede mennesker nogensinde tage sig så kærligt og betingelsesløst af Krabberne, som mor gjorde? Krebsen er begyndt at få mistanke om at de ikke vil.

Krabberne er ude af stand til at forklare deres ængstelser, så de bliver hemmelighedsfulde, drømmer alene eller bliver sure og gemmer sig, fordi de forestiller sig at ingen forstår dem. På Krebsens niveau er underbevidstheden plaget af muligheden for at miste forældrenes beskyttelse.

Krebsen ved allerede hvad det vil sige at miste. Måske er barndomsvenner rejste bort, familien flyttet, det gamle kendte nabolag væk. Verden er ikke længere helt så spændende, nu hvor Krabberne fornemmer deres skjulte fælder.

Krebse mænd og kvinder ved, i deres sjælelige pubertetsfase, at det at blive voksen givetvis vil medføre uventede skuffelser, så de klamrer sig til det de ved er pålideligt fortiden.

Da den nye sanseevne er så knivskarp, ser Krebsen en kombination af tragedie og komedie i livet, når det udvider sig i bevidstheden gennem den første udflugt til Vandelementet.

Men alligevel vil Krebse sjælen trods sin iboende skyhed ikke lade sig skubbe i baggrunden, for dette er den anden erfaring som Kardinaltegn, som leder, hvilket kan forvandle ulogisk frygt til fornuftig forsigtighed.

Krabberne ønsker ved både fuldmånen og nymånen, uden at være mere end halvt bevidste om hvad de ønsker...og de tøver med at finde ud af det. Hvad mon imorgen vil bringe?

Den halvvoksne Krebse sjæl har let til tårer. Motiveret af en trang til at skjule sine sande følelser, siger Krabberne: Jeg Føler hvorpå de laver sjov, for ingen skal ane hvad de føler, og de tror de narrer andre.

Hvis ikke Krebsen bliver behandlet blidt på dette stadium af sjælens udvikling, opbygger han eller hun en permanent, hård, beskyttende skal mod den brutale verden.

Krebsebs positive egenskaber er fantasifuldhed, vedholdenhed, ømhed, følsomhed, omsorgsfuldhed og forsigtighed. Udtrykt negativt bliver de til nærighed, irritabilitet, melakoni, omklamring, fejhed, besiddertrang og humørsyge.

For Krebsen, som for det usikre og sentimentale unge menneske i puberteten, er kærligheden atter blevet vigtigt, og vigtigere end noget andet. Men nu er den synonym med hjemmet, den står for følelsesmæssig tryghed og trangen til Kærlighed er så stor at den må skjules bag triste tårer og munter latter.

Krebsens pubertetssjæl forvandles i et strålende nu til en symbolsk teenager, der af Løvens vibration bibringes det første udtryk for selvtillid og stolthed over sin individualitet. Nu ved sjælen eller tror at vide hvem han eller hun er, idet Løven føler de maskuline, positive Dagkræfter og Ildelementet.

Verden tilhører Løven eller Løvinden, så Løve teenageren stirrer på sit eget billede i spejlet, beundre synet, og aflægger det ædle løfte: Jeg Vil. Det er højsommer med dens strålende skønhed, dovne eftermiddage og klare solskin, idet Løven går ind i bevidstheden om Selvet fra den generte Krebs polære modsætning.

Ungdommens idealisme rører Løvens hjerte og tænder ild i blodet med den spirrende bevidsthed om seksualitet, to kraftfulde tilskyndelser der fremkalder hemmelig indre frygt omkring eget værd, godt skjult bag ydre forfængelighed.

Løve sjælen ved hvad han eller hun skal stille op med denne anden oplevelse som Fast organisator, og bruger den selvsikkert til at belære andre, styre sit eget liv, og herske over dem der har brug for Løvens beskyttelse.

Men ligesom en rigtig teenager har Løve manden og kvinden stadig brug for bekræftelser i form af smiger, de vånder sig stadig i hemmelighed over at blive til grin, for han eller hun er endnu ikke helt voksne, trods al sin overfladiske sikkerhed.

Sjælen har allerede været igennem de pinefulde oplevelser der hører til den nyfødte periode, Spædbarn, Tumlingealderen og Puberteten, så Løven er fuld af medfølende deltagelse med dem der er mere sårbare.

På Løve stadiet nærer sjælen intet ønske om at tromle de hjælpeløse. De tårer der er grædt på Vædder, Tyre, Tvilling og Krebse stadierne har fyldt Løven med storsind. Men selvom Løver har lært at tåle og tilgive deres fjender, har de endnu ikke lært at respektere de ældres visdom. Som rigtige teenagere tror de, de har svarene på alle spørgsmål, og de er utålmodige over for dem der sætter spørgsmålstegn ved deres nye verdensklogskab.

Løve sjælen tilbeder Solen, for Solen er Løvens hersker, kilden til alt liv og til hans eller hendes Løve kræfter. Løven beundrer og er beundret, elsker og er elsket. Det sociale liv begynder, og romantikkens glæder spirer frem...for omsider at blomstre. Ungdomskærlighed er varm og klar, og giver Løve teenageren både glæder og skuffelser.

Løvens mandigheds eller kvindeligheds forrygende kraft giver Løven en følelse af personlig værdighed og betydning, gennem det modsatte køn. Løver og Løvinder skal ikke længere begrænses af forældrenes snærende autoritet. Der er slået bro mellem barndom og voksenalder. Voksenlivets ansvar fornemmes, men er endnu ikke blevet en byrde.

Livet er det rene solskin, den dystre fortid er forbi, fremtidens mirakler ligger forude, og nuet er tid til sjov og afslapning. Løven beslutter arrogant, at verden har brug for hans eller hendes nyfundne visdom, og er mere end villig til at give den.

Kun gennem ubegrænset myndighed over mindre børn svagere og endnu ikke frigjorte sjæle kan en Løve mand eller kvinde bevare sit nødvendige billede af overlegenhed og selvrespekt.

Løvens positive egenskaber er varme, gavmildhed, storsind, styrke, loyalitet, lederevner samt en blid og beroligende ømhed som en storebrors eller storsøsters beskytterfølelse, den stærke der beskytter den svage.

Udtrykt negativt har de arrogance, falsk stolthed, forfængelighed, tyranni, storsnudethed.

For Løven i udviklingens symbolske teenagerfase, er kærligheden lysende romantisk, fuldbyrdelsen af al skønhed og alle idealer. Løven er forelsket i kærligheden og i sig selv.

Det er kun fordi det er så dejligt at udvise kongeligt storsind, at Løver og Løvinder så rundhåndet giver deres kærlighed. De forlanger teknemmelighed og respekt fra den elskede, de bliver forargede hvis kærligheden kræver at de ydmyger sig...de er endnu ikke i stand til at forstå dens dybde, eller dens selvopofrelses skønhed.

Den ungdommelige Løve sjæl fornemmer snart at sommeren går på hæld, og går med beklagelse videre til første oplevelse af den kommende høst, gennem Jomfruen, sjælens sensommer.

De negative, feminine Nattekræfter vender tilbage, og minder Jomfruen hvis dybere selv er upåvirket af ungdommens flygtige romancer om at modenhed fører streng pligt og ansvarlighed med sig. Jeg Analyserer, forsvarer Jomfruen sig, og stræber efter det perfekte.

Nu er sjælen for første gang, i sit udviklingsforløb blevet voksen, frustreret over at være tvunget til at indordne sig under samfundets regler og begrænsninger, men føjer sig alligevel med ynde.

Disse mænd og kvinder har opdaget, at hvis de vil have opfyldt deres egne behov, må de tjene andre på en eller anden måde. Jomfru vibrationen lærer en at man er nødt til at arbejde og tjene penge være til tjeneste hvis man vil have frihed til at lege.

I denne anden oplevelse i Jordelementet, der samtidig også er anden oplevelse som, Bevægelig kommunikator, bliver ure og tidsplaner af stor betydning.

Det første job er skuffende. Både ideer og idealer må lægges på hylden til fordel for arbejde eller undervisning. Nu er der ikke tid til at drømme.

Jomfruens opmærksomhed koncentreres om uddannelsesmæssige præstationer, om at leve op til forretningsverdenens barske konkurrence. Både at lære og at konkurrere er obligatorisk, og overlevelsen er nærmest blevet til en besættelse.

Som de rigtige unge voksne de står for, kan Jomfru sjælen se meget at kritisere omkring sig. I det skjulte ærgrer de sig over barndommens tabte uskyld, og de har ingen faste ideer om hvad der ligger forude. Er det bare mere arbejde, flere studier og mere ansvar?

I så fald er livet bestemt en alvorlig sag, og det er vigtigt at forholde sig realistisk til det så snart som muligt. Det er ved at blive sent. Menneskelige fejl og mangler antager en overdreven betydning her på Jomfru planet.

For hvis ikke Jomfruen bringer en rig høst i hus, kan livet ikke fortsætte, for dem selv eller for andre. Sommeren er forbi, efteråret står for døren, og den kolde vinter ligger lige om hjørnet.

Hvorfor render alle de mennesker stadig derude og ler og leger? Jomfruen bekymrer sig, og spekulerer på hvordan man kan advare de uansvarlige om, at der snart ikke er mere tid til tant og fjas.

Hjertet er stadig rent og fyldt med stille håb, men nu er det sindet der har kontrollen.

Løvens tidligere begejstring er blevet erstattet med resignation og stille drømme. Frygten for afhængighed driver Jomfruen til en indæt beslutsomhed om ikke at spilde tiden eller vige uden om pligterne, bevidstheden er hele tiden vågen og vagtsom, og længes efter at blive noget bedre.

Skønt sjælen atter styres af Merkur, har den lært ikke at sprede livskraften som på Tvillinge planet. Som den symbolske jomfru svæver Jomfruen i bevidsthedens udkant, klar til at adlyde Jomfruens sande hersker Vulcans tordnende kalden.

Jomfruens positive egenskaber er tankeklarhed, skelneevne, høflighed, tjenersind, praktisk sans og ærlighed over for sig selv.

Udtrykt negativt bliver de til kritik, gnavenhed, frygtsomhed, pessimisme, mindreværdsfølelser og ordkløveri.

Jomfru sjælen er nået til narcissus stadiet, hvor den svagt husker ungdommens ildfuldhed, men endnu ikke helt er vågnet, og kun svagt fornemmer den lidenskab der ligger forude, og som Vulcan snart vil vække. For Jomfruer er kærlighed ensbetydende med at overgive selvet, et mysterium de foretrækker at undlade at løse.

Derfor kanaliserer de dens energi ud i fremragende arbejdsmæssige præstationer...og selvom disse mænd og kvinder giver blid hengivenhed, ligger kærlighedens sande betydning stadig slumrende dybt i Jomfruens hjerte.

Når sjælen på sin udviklingsvej vender sig fra Jomfruens ensomme selvdiciplin, når den atter ud til de positive Dagkræfter, når Vægtevibrationen forførende lokker den til for tredje gang at imødegå Kardinaltegnets lederudfordring.

I Vægte bevidstheden er sjælen fuldvoksen, bevidst om både solskin og skygge. Under den kamp for modenhed, der kulminerede i Jomfruen, har den lært at verden og mennesker, rummer både nat og dag, godt og ondt, og mørke og lys.

Derudover er Vægten dybt grebet af den spændende polaritet mellem mand og kvinde.

Erfaringen har lært Vægte mænd og kvinder at dømme deres medmennesker retfærdigt. Indtil Vægte stadiet har sjælen primært interesseret sig for sig selv. Nu udvider den sig, og omfatter for første gang en bevidsthed om nødvendigheden af at forholde sig til andre mennesker.

Nu har sjælen lært de fem foregående niveauers lektier, den er i stand til at føre an med både logik og styrke.

Vægten handler med en sammensat visdom, der består af viden høstet gennem en ekspedition i Vand elementet og to til hver af elementerne Ild, Jord og Luft.

Jeg Balancerer, siger Vægten, stolt af sin evne til at se begge sider. Da Vægten ikke kan få det over sin samvittighed at være uretfærdig, er det svært og pinefuldt at tage beslutninger.

En sans for social retfærdighed er ved at dukke frem, og stillet over for intolerence eller fordomme tyr Vægten tit til endeløse diskussioner, og bruger den kolde logik sjælen har lært i Tvillingerne og skærpet i Jomfruen. Men denne fremgangsmåde mildnes af en ny fornemmelse for overtalelsens værdi.

Vægten har erhvervet den egenskab der hedder charme, som han eller hun har lært er en sikker vej til at vinde, og benytter dygtigt sin bløde stemme og sit strålende smil til at lokke andre og til at få sin vilje.

Vægten føler en voksende bevidsthed om skønheden ved harmoni i musik, kunst og romantik. Vægte husker ubevidst deres Jomfru ensomhed, og oplever en dyb og grundlæggende trang til at finde en partner.

Vægte sjælen er på en gang sentimental og praktisk, og kender instinktivt behovet for en ledsager ved sin side, både i kærlighed og i karriere, for at opnå balance i livet, og tilfredsstille Vægtens hersker Venuses trang til harmoni. Men en kærlighedspartner er ikke let at finde i Vægtens element, Luft.

Når potentielle partneres stærke og svage sider bliver vejet på Vægtens skåle, bliver de tit fundet for lette, hvilket fører til den følelsesmæssige ubeslutsomheds kval. Men alligevel fortsætter denne mand elle kvinde ufortøvet sin søgen efter et andet menneske at dele livets glæder og sorger med.

Det elskede efterår vil før eller siden falme, det forår der mindes med glæde, er forlængst forbi, og en ting ved Vægten: han eller hun skal ikke være alene, når det bliver vinter.

Og dermed sanser Vægten solnedgangens skønhed, og fornemmer samtidig trist, at trods dens strålende gyldne pragt er den ikke desto mindre tegn på, at endnu en sjælens nat nærmer sig.

Vægtens positive egenskaber er retfærdighed, intelligens, charme, blidhed og følelsesmæssig balance. Udtrykt negativt bliver de til dovenskab, trækken i langdrag, ubeslutsomhed, stridbarhed, forlystelsessyge og hidsighed.

For Vægten er kærligheden en forening af sind og hjerter ikke for lidenskabeligt, ikke for distanceret men en gylden middelvej, der deles lige.

Men disse sjæle er for betaget af kærlighedens overfladiske skønhed til fuldt at fatte, hvad den dybest set indebærer. De fatter kun at de elsker. De er endnu ikke nået frem til at spørge Hvorfor ?

Når den nu modne sjæl træder ind i sin anden oplevelse i Vandelementet, glæder den sig over lejligheden til fornyet meditation gennem en tilbagevenden til Skorpion bevidsthedens negative, feminine Nattekræfter.

På et offentlig plan er Skorpionen overordentlig dygtig til at udføre de efterhånden velkendte pligter som Fast organisator. På et personligt plan foruroliger det Skorpionen at konstatere, at han står over for sin egen tilværelses ærefrygtindgydende mysterium. Hvor kom han fra? hvor skal han hen? hvorfor er han her?

Skorpionen er nødt til at rive sløret af livet, koste hvad det vil, for at berolige sin rastløse sjæl, der pludselig er fri af sin tidligere optagethed udelukkende af jordiske anliggender, og han udbryder: Jeg Begærer.

Der er meget Skorpion sjælen ved...men endnu mere der fornemmes, og ikke lader sig definere. Skorpion vibrationen indeholder en trang til at trænge ind i det ukendte, der er så brændende at den er nødt til at blive begravet under dybe lag kold fornuft for ikke at fortærre sindet og svide sjælen.

Sjælen husker stadig de lektier den lærte under Vægtens blødhed og upartiske vurdering, og derfor er Skorpionen tilbageholdende med at udtrykke sine meninger til nogen, der kunne tænkes at ville splitte dem ad. Skorpionens kraftige overlevelsesinstinkt udspringer af en dyb frygt for at blive tilintetgjort, hvis man ikke er tilstrækkelig velforberedt på alting.

Hvert nederlag Skorpionen oplever, styrker blot hans eller hendes overbevisning om, at ens primære loyalitet må være over for ens egen personlige integritet. For Skorpionen fornemmer, at hvis selvet går tabt, er alt tabt.

På Skorpionens bevidsthedsniveau er sjælen netop blevet bevidst om forholdet mellem fødsel, død, sex og religiøs sandhed. Derfor bliver sex intimt udforsket med en intensitet, der er fremmed såvel for dem der kommer før Skorpionen udviklingstrin, som for dem der følger efter.

Selvom Skorpionen først stoler på kærligheden, når den har vist sig værdig til en sådan tillid, er loyaliteten derefter evig og urokkelig. Skorpioner føler en heftig trang til at beskytte sig og dem de elsker mod alt ondt, og ser sig derfor tvunget til at kræve øje for øje og tand for tand som garanti for at krængelser ikke bliver gentaget.

Gennem herskerplaneten Plutos skjulte indflydelse kommer Skorpion sjælen til at opleve døden, når venner og slægtninge går bort, og dermed øges behovet for at trænge endnu dybere ned i den viden, der ligger gemt i underbevidstheden.

Når Skorpionens sjæl stiger til vejrs som en ørn, og trodser tyngdekraften, bliver jordisk begær og lidenskab intensiveret, hvilket tvinger ham eller hende til at tage sit eget værd op til vurdering.

Skorpionen er ultrasensitiv, men i stand til fuldt og helt at skjule denne sensitivitet, og lærer nu hvilken forbløffende kraft hans eller hendes eget sind rummer den tavse vilje og lærer at bruge den i hemmelighed, for at andre ikke skal lære at bruge den sammme kraft mod ham eller hende. Skorpion bevidstheden er en periode hvor sjælen prøves.

Skorpionens positive egenskaber er loyalitet, viljestyrke, magnetisme, blidhed, indsigt og en forbløffende selvkontrol. Udtrykt negativt bliver de til hensynsløshed, fanatisme, hævntørst, sadisme, mistænksomhed og selvhad.

For Skorpion mennesker er kærligheden en fortærrende ild, der er et hvert offer værd, og de er nødt til at besejre dens udfordring. De er seksuelt uhæmmede, og samtidig følelsesmæssigt frygtsomme og mentalt mistænksomme, og de stræber desperat efter at forene kærlighedens fysiske og spirituelle vibrationer, med en sælsom blanding af erotik og renhed.

Men når begæret tilfredsstilles, hungrer Skorpion sjælen stadig efter noget der ligger hinsides det

Når sjælen under sin udvikling dukker frem fra Skorpionens lange, mediative nat, vender den sig håbefuldt mod de positive, maskuline Dagkræfter, og slår bro mellem efterår og vinter gennem Skytte bevidstheden. Nu oplever den for tredje gang den Bevægelige kommunikators vibrtioner, og for sidste gang Ildens impulsive element.

I Skytten er mennesket blevet til en skeptisk filosof, en modvillig profet, der stadig ikke er sikker på det endelige svar på livets gåde. Så Skytten borer dybere, med gennemborende logik og pinlig åbenhed, for at underbygge Jupiters erklæring om at Jeg Ser.

Nu er tiden inde for sjælen til atter at blive bevidst om sin egen dualitet. Skytten føler en ubændig trang til at udforske sit eget sind, og forsøge at forstå den menneskelige adfærds hemmeligheder på den højere lærdoms filosofiske stade.

Samtidig stritter en del af denne sjæl imod den stadig mere komplicerede uddannelses strenge krav, og længes efter at tage sig en pjækkedag fra livets krævende karmiske skole. Han eller hun styrter fra den højeste optimisme og blinde tros tinder til den sarkastiske kynismes dybder.

Skytten er snart munter og letsindig, snart alvorlig og seriøs, halvt menneske og halvt hest, og sender nysgerrighedens spidse pile direkte i den søgte videns mål.

Skyttens søgen efter sandheden fører sjælen gennem religionens labyrint lige fra barsk ateisme til spirituel fanatisme, indtil samtlige kirkelige dogmer er bragt for dagens lys, og enten accepeteret eller afvist, helt eller delvist.

Sommetider fjoller Skytten rundt som en fjollet klovn, med en uansvarlig foragt for fremtiden. Sommetider tænker han seriøst, på et niveau langt over andres. På Skytte stadiget har sjælen nået det symbolske otiums fase.

Drevet af deres herskerplanet Jupiter længes Skytterne efter at rejse, at boltre sig under fremmede himmelstrøg, at se andre lande, folkeslag og ideer, og lære om dem.

Skønt de modstræbende indordner sig under arbejdets, pligtens og ansvarlighedens nødvendigheder, er de særdeles utålmodige over for sådanne uvelkomne begrænsninger for virkeliggørelsen af deres drømme.

For at dække over deres konstante sjælelige rastløshed antager Skytterne rollen som skuespiller, hvilket sætter dem i stand til at underholde andre med en blanding af komik og tragikomik, mens de bag teatermaskerne har bevaret friheden til at stille alle Sokrates spørgsmål.

På dette niveau, hvor Skytten stormer fremad for at finde svarene inden livet er forbi, er der ikke megen tid til takt. Efteråret er forbi, vinterens første vind blæser, og det forfriskende vejr lokker Skytten til at friste skæbnen, for at bevise at mennesket er stærkere end naturen. Vinterens tilbagetrækning til isolation er endnu ikke slået igennem. Og således fryder Skytten sig over hvert eneste snefnug, og funderer over dets struktur og oprindelse...og ruller dem derpå sammmen til en snebold, der bliver kylet i nakken på mere satte sjæle .

Skønt sjælen instiktivt fornemmer at alderdommen venter derude, med visdom og fred som den lovede belønning, er den alt for nostalgisk efter den tabte ungdoms sorgløse dage...forår og sommer...til blot at resignere over den uundgåelige modenhed.

Skyttens positive egenskaber er optimisme, åbenhed, munterhed, logik, ærlighed, dristighed og begejstring. Udtrykt negativt bliver de til dumdristighed, følelsesmæssig forvirring, skødesløshed, taktløshed, uhøflighed og lunefuldhed.

For Skytten, hvis sjæl symbolsk har nået den midaldrende fase, skal den sande kærlighed findes nu eller den går tabt for evigt.

Når Skytterne søger deres livs partner, blindes de af kærlighedens idealisme og udfordring, og bliver derfor såret af deres realitet, for deres ængstelige søgen har endnu ikke ført dem til at søge kærligheden, hvor den i virkeligheden gemmer sig i deres egne hjerter

Nu bliver vinterens iskolde vind mere påtrængende, og den tvinger sjælen, der er mæt af oplevelser, til symbolsk at trække sig tilbage til familiekredsens trygge havn, og atter underkaste sig de meditative, negative, feminine Nattekræfter.

På Stenbukkens bevidsthedsplan føler sjælen for fjerde og sidste gang Kardinaltegnets kraftfulde ledervibrationer. Men denne gang foregår det i det stabile Jordelement, fra en styrkeposition i hjemmet, ved arnen.

Hvorfor skulle Geden eller Bukken udsætte sig for iskolde temperaturer udenfor, bare for at blive set og hørt, lovprist og applauderet?

Stenbukke sjæle, der er sikre på såvel deres evne som deres ret til at overtage kommandoen, føler ikke længere noget behov for at vise deres magt demostrativt, hverken for offentlig beundring eller indre tryghed. På dette stadium har sjælen lært at sand fred kommer indefra.

At være udnævnt til leder er et ansvar, der skal håndteres med størst mulig forsigtighed, og man fortjener ingen særlig anerkendelse for at gøre, hvad der helt klart er ens pligt. Stenbukkens slægtninge, især forældre, antager nu en udtalt betydning på godt og ondt, for sjælens symbolske alderdom er indtruffet, og med den følger en sans for de vigtige ting i livet, hvoraf den vigtigste er trygheden ved at høre til.

Romantikkens spænding og ungdommens frihed er ikke nær så tillokkende for Stenbukken som komfort og tilfredshed i selskab med dem han eller hun stoler på tager sig af ham.

Stenbukken er både villig og parat til at videregive sin hårdt tjente visdom, men kun på opfordring. Geder og Bukke ved hvor tåbeligt det er at prøve at tvinge folk til at modnes før tiden, så derfor smiler de med kærlige bedsteforældres velvillighed til mere ungdommelige sjæles kåde krumspring.

I hemmelighed længes Stenbukke sjælen efter at kaste pligterne overbord, men har nu resigneret over for bevidstheden om at ren og skær idealisme er upraktisk, og spontan entusiasme aldrig vil kunne erstatte erfaring. Sjælen er skarpt bevidst om farerne ved impulsiv handling, og er derfor blevet mere konservativ, og Stenbukkens værgen ved at sprede sine kræfter eller hengive sig til sentimentalitet får Ild og Lufttegnene til at anklage dem for følelseskulde.

Stenbukke har respekt for autoriteter, fordi de betragter loven som en nødvendig beskyttelse af menneskets rettigheder og sikkerhed. De nærer en genert ærefrygt for de berømte og succesfulde, da Stenbukkens hersker Saturn lærer dem at ære store præstationer, og de kender deres pris.

Selvom Stenbukke på mere liberale sjæle kan virke strenge og alvorlige, har livet også lært Bukkene og Gederne humor, og deres elegante vittigheder er krydret med tilværelsens ironi.

Da Saturns nye pligter som rådgiver for de mindre vise, vejer tungt på deres skuldre, prøver de undertiden at drikke det sidste drag af livets glæder, som de rolig accepterer uden falsk beskedenhed eller unødige hæmninger. Først bagefter, når modenhedens dæmpende påvirkning vender tilbage, føler Stenbukken en vag bondeanger over at være faldet for fristelsen til at hengive sig til forbudte lidenskaber.

I denne sjælelige vibration er der en tilskyndelse til at anerkende nødvendigheden af at være praktisk, når Stenbukken indrømmer Jeg Bruger.

Men den overfladiske strenghed Saturn befaler, er tit mildnet af en vis blidhed, for Stenbukkens bevidsthed rummer en medfølelse for menneskelige svagheder, der skyldes den forståelse der er indhøstet gennem ti stadier af livets og kærlighedens mysterier.

Stenbukkens positive egenskaber er beslutsomhed, stabilitet, visdom, pålidelighed, sikkerhed og ro. Udtrykt negativt bliver de til selvsikkerhed, snæversyn, hensynsløs ambition, stivhed, snobberi, depression og ensomhed.

For Stenbukken er kærlighed en stilfærdig og ikke krævende udveksling af personlig tilfredsstillelse. Geder og Bukke har fuldt ud lært at kærligheden ikke måles ved overdrevne følelsesudbrud.

Men da de kun forbinder den med nødvendigheden af gensidig lyst og behov, har de endnu ikke oplevet frigørelsen af dens indre længsler.

På Vandmandens indvielsesniveau føler den udviklende sjæl, at det er på tide at give livet tilbage en stor del af, hvad den har høstet undervejs.

Og hermed begynder den anden barndom, hvor Vandbæreren skænker sin viden, beslutsom og opsat på at dele den, før han eller hun forlader denne planet for at udforske den spændende, ukendte verden på den anden side.

Vandmanden føler for sidste gang de maskuline, positive Dagkræfter som Fast organisator, i den sidste oplevelse af det distancerede og uforudsigelige Luftelement.

Vandbærer manden eller kvinden er et mysterium for venner og familie, og muntrer sig på sælsom vis med de unge af hjertet, sælsomt, da visdom og erfaring står i direkte kontrast til en sådan frigjort og excentrisk adfærd.

Der var så mange mysterier de tidligere gik glip af, fordi der ikke var tid til at undersøge dem. Nu skal Vandbærerne prøve dem alle, undersøge alle nuancer af op og ned, højre og venstre, ja og nej. De nyder at chokere deres omgivelser, og de er med et bevidst om en uforklarlig evne til at se ud i fremtiden.

Vandbærer sjælen er forbløffende intuitiv, og sprudler af uventet telepatiske glimt; den udforsker mennesker og ideer uden følsomhed, og når frem til sandheden uden brug af synlig logik.

På dette niveau er sjælen tilbøjelig til at lade hånt om lov og autoritet, da den rent faktisk lever i fremtidens verden. Vandmanden ved, at de stive regler, der hersker i nutidens samfund, før eller siden bliver nødt til at føre til kompromis.

Derfor kan han eller hun ikke se nogen grund til at respektere noget, der alligevel vil udvikle sig til noget nyt og anderledes i morgen. Hvis det skulle blive nødvendigt med voldeligt oprør for at frembringe tolerance, broderskab og forståelse, tror Vandmanden på at resultatet vil være konflikten værd.

Men selvom Vandbærerne går ind for at verden og deres venner og familie skal ændre sig, er og bliver de Faste i deres personlige meninger, private regler og levevis, et udtryk for deres herskerplanet Uranus selvmodsigende væsen.

Nu har sjælen antaget en sand humantær holdning. For den fordomsfri Vandmand er hvert menneske en ven, uanset den pågældendes konkrete egenskaber, for Vandbæreren har lært at han eller hun er et med hele menneskeheden, og med naturen. Men disse mænd og kvinder risikerer at forsømme deres personlige relationer i deres stræben efter en idealisme der sigter mod at gavne samfundet som helhed.

Som Vandmandens Tidsalder, som den genspejler, ser sjælen på dette stadium en vision af en gylden og strålende fremtid, der kun kan realiseres ved at sprænge gamle skikke og forældede ideer bort for at gøre plads til åndelig bevidsthed, gennem ophobet massekarmas tordenvejr. Vandbærer individualisten ler blot, hvis mere konservative folk forarges over hans eller hendes Uranus adfærd.

Vandmændene er trygge i deres intuitive forståelse af fremtiden, besvarer alle spørgsmål med Jeg Ved, hvorpå de perverst nægter at forklarer hvor de ved det fra, udover for børn, som gennem deres egen uskyld forstår den uskyldige enkelhed sjælen vender tilbage til i den anden barndoms Uranus vibrationer.

Vandbærerens positive egenskaber er visioner, individualitet, tolerance, venlighed, opfindsomhed, originalitet og genialitet. Udtrykt negativt bliver de til excentricitet, neuroser, distanceren, åndsfraværenhed og værgen ved at samarbejde.

For Vandmanden er kærlighed en distanceret og uselvisk følelse der skal udforskes og nydes. Vandmanden forstår kærlighedens omfang og undersøger alle dens dimensioner, men spreder den skødesløst, og forveksler den med venskab.

Fysisk fuldbyrdelse lader Vandmanden tom og længselsfuld, da han eller hun ikke sanser det mysterium, der består i Enhed med partneren, kærlighedens endelige sandhed, der stille venter i skyggerne på at blive opdaget, den hemmelighed Neptun vogter, uden for rækkevidde af Uranus forståelse

Ligesom sjælen symbolsk Fødes i Vædderens uskyldige tankeløshed, dør den symbolsk, eller forlader det pinefulde Jordplan, når den træder ind i Fiskens medfølende ydmyghed og mystiske bevidsthed.

I Fiske fasen begynder det udviklende menneske så småt at forstå hemmeligheden ved tiden som et evigt Nu, og de bliver i vekslende grad i stand til at se fortid, nutid og fremtid som et.

Dette er sjælens tredje og sidste udflugt til det følsomme Vandelement, dens fjerde og sidste vibration som Bevægelig kommunikator, og den sidste erfaring under de feminine, negative Nattekræfter.

Ideelt set skulle sjælen, når den når Fiske stadiet, have opnået spirituel oplysning på den lange rejse gennem Kærlighedens mysterier, den har oplevet i de forgående elleve Soltegn.

Hvis ikke, er den nødt til at vende tilbage til visse Soltegnsvibrationer på den astrologiske cirkel for at lære de lektier, den gik for let hen over i en tidligere inkarnation. Men hver tilbagevenden giver en ny sårbarhed til den pågældende Soltegnslektie, en ny indre tilskyndelse til at mestre dens positive essens og frigøre sig fra de negative.

Selvfølgelig er der nogle højtudviklede sjæle, der efter at have nået Fiske stadiet, af egen fri vilje vælger at vende tilbage til Jorden for at redde dem, der stadig er i mørke. Men her taler vi om den gennemsnitlige Fisks mønster og forpligtelse.

På Fiskens niveau har mennesket været mindst en gang gennem alle tolv indvielsestrin, og mange har været nødt til at genopleve tidligere lektier i hundredevis af gange på dette stadium, for Fiskene er det sværeste af alle tolv Soltegn at forstå og mestre.

Som regel opnås dette ikke på den første tur rundt på livets hjul, medmindre der foreligger et intenst ønske og vilje, hvormed være ikke sagt at det er umuligt, men det er en vej som kun ganske få hidtil har valgt.

Det er derfor astrologien siger at Fisken er en gammel sjæl, og det er også derfor at det ikke er enhver Fiske mand eller kvinde der er indbegrebet af spiritualitet, og nogle af dem svømmer i vande, der ligger faretruende tæt på Dantes Inferno.

Fisken lever i to verdener, og oplever samtidig både Himlen og Helvede.

Med deres herskerplanet Neptuns hemmelige visdom ved Fisk, at det triste og hæslige ikke hører med til Guds plan. De har set et glimt af sandhedens skønhed, og denne lysende mystiske vision giver dem trang til at trække sig tilbage fra Jordplanets negative vibrationer.

Derfor undgår Fiskene tit konfrontationer og spændinger gennem stoffer, alkohol, dagdrømme, kunstnerisk skaben, filosofisk teoretiseren, meditation eller religiøsitet. Fisk kan blive lærere, munke, nonner, mystikere, kunstnere, musikere, komponister, abstrakte matematikere og stærkt intuitive videnskabsmænd, eller de kan vælge at svømme ned gennem alkoholismens, stofmisbrugets eller ligefrem sindsygens mudrede vande.

Det er sandelig en svær og kompliceret vibration for sjælen, for denne Soltegnsoplevelse er fyldt med fristelser.

Da Fiskene på et ubevidst plan har prøvet det hele, besidder de en naturlig medfølelse for andres besværligheder. Neptun sjælen har et nøje kendskab til livets modgang, den forstår menneskesjælens svagheder, og er derfor tilbøjelig til at føle med andres fejltrin i stedet for at fordømme dem.

Det er derfor disse gamle sjæle så tit må lægge ører til alle andres hemmeligheder, bekymringer, genvordigheder og sorger. Og samtidig har de en umiddelbar tilbøjelighed til at vige bort fra klæbrige forpligtelser under enhver form.

Først når Fisken mobiliserer det fornødne mod til at se sine egne problemer i øjnene med den samme spirituelle visdom som han eller hun tilbyder andre, vil det være muligt at nå til bunds i Neptuns mysterier.

Gennem denne dødsindvielse , det menneskelige egos død, bliver sjælen mere tilgivende, blidere, i stand til bedre at forstå sit sande forhold til universet...idet Fiskene bekræfter Jeg Tror